Hanne Michelsen
Livsstilscoach &
Traumeterapeut
"Vi hjælper dig, der er midt i livet, med at forvandle ubalance i krop og sind til LETHED og GLÆDE i via coaching, kost og træning eller traumeterapi.
Vores tilgang er holistisk og ser det hele menneske, så du får de redskaber der fungere bedst for dig"
LIDT OM HANNE
Mit vigtigste livsformål er at være en god og kærlig mor samt vågne glad op hver dag. Jeg har to skønne drenge, 1 barnebarn, en lille hund Bailey, bor sammen med min kæreste Asger og er natur menneske. I naturen finder jeg min ro.
En hård opvækst med vold og alkohol gjorde, at jeg i mange år spiste på mine følelser. Jeg har kæmpet med yo-yo vægt, døjet med lavt selvværd og har haft forskellige fysiske skavanker.
På et tidspunkt kørte mit liv på autopilot. Jeg havde ikke spor fokus på mig selv, min krop, sind eller sjæl. Alle andre var vigtigere end mig selv. Jeg levede et liv fra mine gamle programmer.
Tilbuddet om et kunstigt knæ i 2010 fik mig til at vågne op til livet. Jeg valgte mig selv til. Det blev til en fantastisk personlighedsrejse, et vægttab på 25 kg og kom ud af stresshullet. En rejse hvor jeg sagde mit job op og startede op som selvstændig. En rejse der lærte mig meget om livet.
Min rejse som startede i 2010. Med en baggrund som sygeplejerske gennem 25 år vidste jeg godt at kost og træning var vigtig for min sundhed. Jeg havde gennem mit job set skræmmende følger af ikke at passe på sit helbred.
SPECIALIST I LIVET
For at få mig selv i mål tog jeg uddannelser inden for ernæring, smerter, mobilitet/fysisk træning og byggede ovenpå med en master coach uddannelse, studerede psykologi i 5 år og rundede af med en uddannelse som traumeterapeut.
Jeg har altid interesserede mig for krop og sind. Vi har 98% af vores underbevidsthed som styrer os, så vi skal have bevidstheden på banen ellers styres vi af vores gamle programmer i underbevidstheden.
I dag bruger jeg min faglige kompetencer og min intuition, en metode så du opnår resultater og personlige mål.
MIN DRØM
Min drøm har altid været at hjælpe andre mennesker. I dag arbejder jeg med mænd og kvinder midt i livet, som ønsker at skabe forandringer i den fysiske krop og at udvikle sig personligt. Væk fra stress og evt. overflødige kilo.
Krop, sind og sjæl hænger sammen og vil påvirke dit privat liv og arbejdsliv i positiv retning, når du husker at tage vare på dig.
Det at knække koden, så du udvikler dig og når i mål er min drivkraft samt mit speciale.
Balancen i livet…Den var i mange år væk hos mig.
Jeg var præcis 45 år, da jeg vågnede op til livet. At kunne mærke den fysiske krop (uden smerter eller stivhed), sindet (bevidsthed i hovedet) og sjælen (at bruge din mavefornemmelse) gir så meget energi.
Energi til livsglæden og til at turde være mig med alt. Slut med at nøjes gir mig også modet til at shine…præcis som jeg er.
CV:
- Sygeplejerske,
- Stress coach,
- Livsstils- og business coach,
- Selvsabotage coach,
- Skyggevejleder og kærligheds coach,
- Traumeterapeut,
- Personlig træner og Ernærings specialist.
LIDT OM ASGER
Gennem mit kærlighedsmøde med Hanne, lærte jeg nye sider af mig selv at kende. En skilsmisse blev gaven i en ny kærlighedsrelation. En relation hvor vi lærer af hinanden, men også hvor vi hurtigt fandt en fælles passion, at hjælpe andre mennesker på både det fysiske og mentale plan.
Jeg er far til 3 voksne børn og morfar til hele 5 børnebørn. I min fritid nyder jeg ofte naturen, som er stedet, hvor jeg henter fornyet energi. Jeg vinterbader og styrketræner, for at holde mig frisk i krop og sind.
I min barndom blev jeg hurtigt forældreløs, idet begge min forældre døde, da jeg var henholdsvis 3 og 14 år. Jeg er opvokset hos min fantastiske bedstemor, og da jeg var 19 år, døde min eneste bror i en ulykke. Derfor lærte jeg hurtigt at være stærk og tilpasse mig. Et mønster der bragte mig i til tops i ”karrieræs”, stress og relations brud.
Nu har jeg fundet bevidsthed, ro og kærlighed. Teknikker jeg gerne vil videre give til andre der er fastlåste i deres krop
Hvorfor er jeg nu gået ind i traumeterapi behandlingen?
Jeg har en baggrund, som ansat i politiet, hvilket jeg har været siden 1986, og er stadigvæk ansat i politiet.
Jeg har, som politikommissær, været indsatsleder, hvor jeg har arbejdet med større operative indsatser.
I den forbindelse, har jeg løst mange forskellige politiopgaver, hvor jeg har mødt mennesker i svære situationer, og som har været traumatiseret i forskellige grader. Jeg har, som leder, stået for krisehåndtering, for både ansatte og borgere i den anledning.
Det har altid været min interesse at hjælpe andre mennesker, også i svære situationer, hvorfor jeg nu er også er uddannet traumeterapeut. En behandling der slipper fastlåsninger af følelser og PTSD.
Med den baggrund jeg har, hvor jeg adskillige gange igennem mit lange ”politiliv” har stået i opgaver, til tider af voldsom karakter, har jeg nu et ønske om at hjælpe andre mennesker, der på den ene eller anden måde, skal hjælpes igennem en svær tid på det personlige plan således, at de igen kan finde balancen i deres liv.
CV:
- Politikommissær,
- Politihundeleder/politiindsatsleder (krisehåndtering),
- Livsvejleder,
- Traumeterapeut.
“Hanne er den sparringspartner jeg altid har ledt efter.
Jeg har opnået et vægttab og en flot holdning. Jeg er blevet glad for mit spejlbillede.
Mine kollegaer har gjort mig opmærksom på at jeg har fået en skøn udstråling, er blevet afbalanceret og nærværende.”
Sônke Herting

“Forløbet hos Hanne har givet mig kropsbevidstheden og glæden ved min krop tilbage. Min selvtillid er boostet, noget mine opgivelser har bemærket og kommenterer flittigt på.
Overskuddet og livslysten i hverdagen er vendt tilbage og nu er det ingen sag at være fyldt 50 :)
Hanne evner at få det bedste frem i mig, tak.”
Charlotte R. Engelbrecht

“Var det ikke for Hanne, havde jeg ikke kunnet passe mit fuldtidsarbejde i dag!
Både krop og psyke har fået en gennemgang, bearbejdning og redskaber for at komme videre.
Resultatet er en lettere og stærkere krop, samt sundere og mere målrettet psyke. Tak for dig Hanne!!”
Edda